TERNINGEBEGREB

 

Himlen over København handler om seks personer, som er mere eller mindre uadskillelige, men som forsøger at se ud og væk fra hinanden – akkurat som siderne på en terning. Til at beskrive genren bruger Dorthe Studsgarth begrebet terningeroman, som også symboliserer, at der er flere vinkler på en historie.

Alle seks personer har travlt med at sætte i gang, arrangere og at lave projekter på bekostning af forholdet til deres nærmeste og de problemer, de skubber foran sig. Først da livet gokker dem alle sammen i hovedet på én gang, går det måske op for dem, at Life is what happens while you are busy making other plans.

Dorthe Studsgarth trækker på sin baggrund som journalist og retoriker, når hun i romanen Himlen over København skildrer moderne menneskers liv og den måde, vi både taler til og forbi hinanden på. Fx mellem kolleger, venner, partnere, forældre og delebørn, hospitalspersonale og patienter, medier og modtagere, kunder og leverandører.

Ligesom i journalistikken forsøger romanen at formidle flere synspunkter omkring den samme situation. Hermed blotlægges også den komik, der fx ligger i samtaler, hvor deltagerne har komplet forskellige dagsordner og kun hører efter, hvad de selv siger og tænker.

Romanen foregår mellem to solopgange en fredag i december, hvor folk i byen er i fuld sving med at lægge planer for deres aften med surprisefester, julefrokoster, frieri, åbning af restauranter og livestreaming – uden at tage hverken hinanden eller vejret i ed.

Selvom Himlen over København giver næsten den samme pageturner-oplevelse, som når man læser en krimi, handler den ikke om drab og lemlæstelse. I stedet handler den om livet selv og den måde, vi moderne mennesker omgås og kommunikerer på i vores travle hverdag og hvordan vi sommetider kommer til at gøre hinanden fortræd i denne proces.

Inspirationen til romanen kommer fra livet selv i form af Dorthe Studsgarths egne iagttagelser og situationer, hun har hørt om fra venner, bekendte og medierne. Fx er flere aviscitater med danske erhvervsledere havnet i munden på romanens chefer, mens en fætters oplevelser til en julefrokost inspirerede til bogens ikoniske omdrejningspunkt og et opslag fra en fremmed på Facebook, om et ældre ægtepars sidste tid sammen, skabte grundlaget for to af romanens mest mindeværdige karakterer.